Fisketur på Stillehavet, La Serena 12.9.2003
(11.9.03) I søgen efter en fiskerbåd gik jeg ind i en sportsbutik og spurgte om de kendte til nogle lokale der var villige til at tage mig med. De kunne heldigvis give mig adressen på ”Carlos Bravo”. Så efter at have ringet, tog jeg ud og besøgte ham. Han var en mand sidst i 50erne, levede af mange små forretninger, så som fisketure. Han var en spøjs én, kun 9 fingre og en masse historien i ærmet... Vi fik dog aftalt at jeg skulle komme igen dagen efter kl. 07:00 til fisketur for 300kr – så var alle glade.
Vågnede kl. 05:50 og konstaterede at strømmen var gået sig en tur, muligvis pga. det var dagen efter 11 september ( 30-årsdagen for Pinochet militærkup, hvilket der er mange delte meninger om). Så jeg havde 10 min til at ligge og spekulere på hvordan det var muligt at gøre klar til fisketuren i totalt mørke. 06:00 ringede vækkeuret, heldigvis havde jeg ligget og fået styr på sagerne og kunne vha. lyset fra mobilen få pakket det meste. 06:35, da jeg var klar til afgang kom lyset pludselig igen! – typisk, så kunne jeg da også se de tørre boller jeg spiste. Også var det ellers af sted til Carlos Bravo, hvilke jeg også nåede i fin stil til klokken 7. Derefter kørte vi sammen af sted til havnen ”Tongoy” lidt uden for La Serena.Carlos to sønner var med, den ene var 21 og den anden ”Salo” var 27 år, gift og to børn også var han uddannet marinebiolog. Men det var der ikke penge i, så nu handler han med frugt og grøntsager fra nord Chile. Han direkte fra sin elsker, så der blev godt nok fyret et par løgnere af da konen pludselig ringede på mobilen..
På havnen var der allerede stor travlhed blandt fiskerne der landede alt fra tangplanter, fisk og muslinger. Til min store rædsel opdagede jeg at metoden til at høste tangplanter, som bruges til fyld i skinker og div. madvarer, foregik ved at på hver lille plimsoller stod en hostende kompressor der pumpede luft via en haveslange ned til manden på bunden (20-30m).
Vi var omsider kommet ombord på Carlos Bravos båd, en ca. 5m lang solid træbåd med en 30 hestes påhængsmotor, da vi nåede ud af havnen blev woblerne smidt i vandet til trawling. Vi sejlede hen langs kysten, men uden det store held den første times tid lige til vi ramte en stime barracudaer. Så gik arbejdet ellers i gang, det er sin sag at skulle hale 30-40 meters line ind med en torpedofisk i den anden ende. Til tider var jeg sikker på at der var bundbid lige indtil at den kraftige stang bøjede som en bambuspind og man kunne mærke fisken bruge de sidste kræfter på at redde livet. Der var bid hver gang wobleren kom i vandet og oppe i båden var der det helt store blodbad. De fleste at barracudaerne var på ca. 3-5kg, med et tandsæt som en bidsk hund og pigge på finderne. Så til tider kunne jeg godt blive lidt i tvivl om hvor alt blodet kom fra, alt imens kroge, fisk og køller svirre lige forbi ørene.
Ved 13-tiden havde vi fyldt en stor sæk, ca. 60 stk. Stoppede vi fighten og tøffede udmattede tilbage til Tongoy.
De ca. 120kg fisk blev bikset op på ladet af pick-up’en, hvorefter vi kørte tilbage til La Serena. Hjemme hos Carlos Bravo blev et par af fiskene stegt på pande og vi havde en hyggelig middag.